|
|
|
Atletik - 2011/2012
Atletik er måske en sport som du aldrig har prøvet. Så kan vi fortælle, at det kan du dyrke i ØB-Atletik hele året. Om sommeren er vi udendørs på Østerlars stadion og om vinteren er vi i skolens gymnastiksal. Vi træner hver onsdag kl.16.30-18.00 og adressen er Skolevej 4, Østerlars. Udover vores træning, så deltager vi også i udendørs og indendørs stævner i Rønne.
Netop nu er atleterne godt i gang med udendørs træningen. Der har været 12-15 atleter i alderen 9 til 12 år i denne sæson. De har deltaget i både banestævner og Bornholms Mesterskaber(BM) og har gjort et stort fremskridt siden sidste år. Af BM resultater kan vi nævne:
I gruppen 8-9år: Signe Dahlmann´s længdespring på 3,02meter og Olivia H. Hansen´s kuglestød på 3,58meter.
I gruppen 10-11år: Carl Axel Funch´s 200meter på 32,6sek., Emma G. Pedersen´s kuglestød på 7,37meter, Natasja T.Jensen´s længdespring på 2,83meter.
I gruppen 12-13år: Rasmus Thunberg´s 80meter på 13,59sek. og Eva Brandt´s højdespring på 0,95meter.
ØB- Atletik kan være stolte af de aktives præstationer, da vi er kommet hjem med flere Guld, sølv og bronze medaljer. Sæsonen stadig er i fuld gang, så mon ikke ØB-Atletik høster flere medaljer inden sæsonen er slut?
Vi har også nogle aktive atleter, som også gør det godt indenfor løbesporten f.eks. har Emma, Natasja, Ane og Carl Axel deltaget i Etape Bornholm 2011 – flot løbet!
Løb er måske en sport som du aldrig har prøvet. Så kan vi fortælle, at det kan du dyrke i ØB-Atletik hele året. Vi træner 2 gange om ugen, tirsdag kl.17 i Gudhjem og søndag kl.10 i Rø Plantage. Udover træningen deltager vi desuden i Grand Prix løbene rundt på Bornholm, Etapeløb, Bornholms Mesterskaber og crossløb. Noget helt nyt er at deltage i biathlon en kombination af løb og skydning. Vi har fået mange nye løbere det sidste par år, så måske er det dig næste gang.
Vores løbeafdeling lider af vokseværk, og når vi deltager i løbene rundt på øen bliver der flere og flere blå/hvide ØB-Atletik trøjer at se – skønt syn! Løbefolkene har haft løbeskoene spændt godt for og har deltaget flittigt i øens løb, og her kan vi nævne, at vi havde mange deltagere i Hans Rømers ½ og ¼ Marathon. Ved Etapeløbet på Bornholm deltog der mange ØB´ere både medlemmer fra atletikafdelingen, men også flere med tilknytning til andre afdelinger i ØB.
Desuden har løberne Anni Møller, Sus Thorsøe, Anne Marie Hansen, Geraldine Dahlmann og Ulla Pedersen fået prøvet deres løbekræfter til BM på Rønne Stadion, og opnået flotte resultater. Mon ikke vi ser dem på stadion igen til næste år.
Søndag d.4.september arrangerer ØB-Atletik Borgedalsløb i Rø Plantage, og vi håber på at rigtig mange vil møde op. Vi vil hermed takke alle vores lokale sponsorer, som er med til at støtte vores løbearrangementer.
Her i efteråret arrangeres fest i klubhuset, for at markere atletik- og løbesæsonens afslutning. Vi vil starte aftenen med at nyde den fællesbuffét og derefter kåre årets klubmestre og fidusmestre.
Har du lyst til at være medlem af atletik eller løbeafdelingen så kontakt enten Helle Buus(tlf.29898445 – mail:
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
) eller Kirsten Møller(tlf.40258373 – mail:
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
m). Måske går du med tanker om at bliver træner eller hjælpetræner, så lad os høre fra dig.
Hilsen ØB-Atletik
|